Undgå svindel

5 gode råd til sikker handel på designermoebler.com

Hvis du ser dig ordentligt for og bruger din kritiske sans, er designermoebler.com en sikker genvej til masser af billige designermøbler og lamper.

Her får du 5 gode råd til at undgå hælervarer og svindlere:

• Hvis det lyder for godt til at være sandt, er der sikkert ikke sandt. Din kritiske sans er dit vigtigste våben mod snyd, hvor sælgere ofte er gemt bag kryptiske og anonyme brugernavne. Hvis prisen på en vare er markant lavere end tilsvarende annoncer, bør du være ekstra påpasselig. Overfør aldrig penge uden, at have talt med sælger. Vi råder vores brugere til, at afhente varen personligt og først betale, når varen er udleveret.

• Grib røret: Det er i dag forholdsvist nemt at gemme sig bag et anonymt telefonnummer eller en e-mail-konto, men hvis du ringer sælgeren op inden handlen med nogle få, kritiske spørgsmål, har du en unik mulighed for at vurdere vedkommendes hensigter.

• ”Har du en kvittering?”: Ja, der findes de sjældne udgaver af forfalskede kvitteringer, men som hovedregel bør en fysisk kvittering betragtes som et bevis på, at varen ikke er stjålet. Spørg derfor altid efter en kvittering – hvis sælger ikke kan vise dig en, vil kopi af pas eller kørekort være en god ide.

• Et serienummer til forskel: Dyrere designermøbler har ofte et serienummer, som du kan tjekke hos politiet eller producenten. Det er altid gratis og kan afsløre, om din vare er meldt stjålet. Kopier af designermøbler har fra fabrikken ikke serienumre.

• Husk at hæleri er en forbrydelse: Hvis du har mistanke om hælervarer på www.designermoebler.com , råder vi dig til at tage kontakt til portalens support. De er vant til at håndtere den slags sager og tager naturligvis kontakt til politiet.